lørdag den 16. august 2014

Nyt navn til bloggen

I dag har generelt været en rimelig afslappet lørdag:
Jeg vågnede op kl. 10 til at min søster råbte farvel, da hun løb ud af døren for at nå bussen. Derefter lå jeg og lyttede til "Simon og Garfunkel" sange på Spotify og læste lidt på min iPad. Det gjorde jeg vel indtil kl. et eller to. Deromkring går jeg ud fra.
Stod så op, fik lidt morgenmad, og tøffede så på mit værelse igen. Har hygget mig med Netflix siden da.
Min søster fik så besøg af en veninde(som hun gik på gym med), som stadig er her, eftersom at hun har valgt at blive og sove. Det er måske også rimeligt smart siden de har indtaget lidt alkohol, og så vidt jeg ved, er hun kommet herhen i egen bil.

I går var jeg først på Potemkin, hvor at vi gennemgik meget om hvordan producer-instruktør-forholdet foregår i DK og USA o.l.
Derefter havde jeg en aftale med en ven om at mødes i Aarhus og få lidt mad. Planen var nu også at smutte i Netto og se om de havde nogle billige sorte nylonstrømper, da jeg altid står og mangler sådan nogle.
Hun havde så også taget sin kæreste med, da de to og en anden skulle ud og se en film om aftenen.
Netto'en i Aarhus havde desværre ingen nylonstrømper. Til gengæld havde de Arizona Green Tea til 12kr., så det går vel lige op.
Da jeg kom hjem fra Aarhus stod den ellers bare på frysepizza og afslapning. Min søster arbejde nemlig sent i går, og mine forældre er til et motorcykel træf, hvor at min far skal "sparke dæk"(kigge på mc'er) og min mor har meldt sig på som frivillig i en madbod. Tror vidst at et gammel-mands-band kaldt "Slade"(eller noget) og et ACDC-kopi-band optræder der. Anyway, de kommer først hjem søndag aften, så jeg skulle selv stå for at få noget at spise.

Som i nok kan se har jeg lavet et nyt navn til bloggen.
Blev træt af det gamle. Hvis I er i tvivl, så var det gamle en "Glee"-reference. Men Ryan Murphy er -efter min mening- en instruktør som er røv-ligeglad med det han laver, når at det først begynder at kede ham, fordi at han alligevel ikke kan få nye ideer til sine shows. Regner dog med at jeg lige ser "Glee" sæson 6, når at den kommer ud, bare for at se hvordan at det slutter.
Er ikke 100% sikker på at jeg beholder det her blog-navn/blog-titel, men prøver det da lige af. Syntes nemlig at det var lidt sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar