torsdag den 14. august 2014

Potemkin Film

Endnu engang må jeg undskylde for ikke at have skrevet i alt for lang tid!

Men I får lige en kort opsummering af hvad der er sket på det sidste:

Jeg var til en UU-vejleder et par gange, og vi fandt ud af at noget som produktionsskole eller ungdomhøjskole nok var en god idé, siden at jeg droppede ud af gymnasiet pga. stress. 
Vi blev også enige om at det var vigtigt at jeg hurtigst muligt kunne få mere på mit CV som havde noget mere med film at gøre, hvis jeg ville have en bedre chance for at blive film instruktør.
-
Jeg har så været ude og kigge på Gøglerskolen og Aarhus Produktionsskole. Begge steder var rigtig fede, men Gøglerskolens film-linje var ikke just det jeg søgte og så fortalte Aarhus Produktionsskole mig også, at deres film-linje var ved Potemkin Film, hvilket er et meget attraktivt sted for folk der prøver at komme ind på noget som filmskolen i KBH. Ikke nok med det, vil jeg stadig få penge af produktionsskolen for at gå der, så jeg behøves ikke at stresse over job osv.
-
Vi har så også kigget lidt ind på Egaa Ungdomshøjskole, og tænker at jeg rigtig gerne vil gå der. Men jeg kan først komme til åbent hus i Oktober. Så indtil videre er planen at halvdelen af de penge jeg tjener på Potemkin i det her halve år, går til at jeg selv betaler lidt for ungdomshøjskole, resten betaler mine forældre. Efter vinter starter jeg så på Egaa Ungdomshøjskole hvis jeg da ikke er kommet ind på Master Class(læs længere nede for forklaring), og efter den sommer tager jeg nok endnu et halvt år på produktionsskole(højst sandsynligt også Potemkin.)



Potemkin Film er en filmskole for unge og voksne som ønsker en uddannelse inden for film verdenen, eller bare gerne vil fjolle rundt og lære mere om film.

Stedet er opkaldt efter en gammel kendt film kaldt "Battleship Potemkin", som er kendt for sin berømte "trappe-scene". ----->


Man kan både gå på Potemkin via Aarhus Produktionsskole og en dagshøjskole.
Der er efterhånden blevet vundet en del priser for deres kortfilm mm.
Nogle af deres film kan findes på deres hjemmeside: www.potemkinfilm.dk
Der er to hold: grundholdet og Master Class. Begge varer 20 uger. Grundholdet er som du nok kan gætte, det grundlæggende du skal vide om det hele. Master Class derimod kan man søge ind på efter et halvt år på grundholdet. Man skal være dygtig for at gå videre til Master Class, og hvis man så går videre, kan man fokusere mere på ét emne, såsom lys, kipning, scenegrafi osv.

Jeg startede i mandags i sidste uge. På billedet ved siden af kan I se det gruppebillede vi tog første dag, lige efter at vi alle havde mødt hinanden. Det var lidt akavet. I kan selv gætte hvor at jeg står(hint: det er mig som står og ser alt for akavet ud ca. 10 lysår væk fra alle de andre.)
Ved ikke lige hvad der er med billedet, men vi ser alle lidt små og klumpede ud. Måske er det fordi at vi stod på et skråt tag...
Fra mandag til tirsdag i den her uge var vi (både grundholdet og Master Class) på lejr tur nær Skanderborg. Skemaet stod på nogle opgaver(film) hele dagen, hygge-fest med øl om aftenen og så oprydning dagen efter. De opgaver vi fik gik ud på at grundholdet blev delt op i fire små grupper(ca. seks på hvert hold) og så var der Master Class som ét hold. Vi skulle lave 15 spørgsmål, hvor at vi skulle lave små "sketches"/secener/parodier af film, og så skulle de andre gætte filmen. Det kunne f.eks. være en film som "Kvinden i buret", hvor at man jo så bare filmer en indstilling af en kvinde der sidder bag et hegn. Selvfølgelig var vi lidt mere kreative end bare det. Mellem de små sketches skulle vi så lave en overgang. Det kunne være hvad som helst. Vores gruppe valgte bare at have en af os til at sige noget som "Spørgsmål fem" mens at de lavede noget som at spise rugbrøds mad. Helt enkelt. Derudover skulle vi lave en kortfilm. Men vi fik ikke helt lov til selv at bestemme, vores lærer havde valgt et emne til hvert hold. Master Class fik Ninja Turtles og en genre som handler om at man græder meget(kan desværre ikke huske hvad man kalder den genre), et hold fik Transformers som en soap opera, western-horror(som i kan gætte endte de med at lave akavede scener hvor at de havde gryder på hovedet, lagde sig ned i foster-stilling på jorden, og vupti, så stod der en bil), et andet hold fik så Superman vs. Batman som en musical. Det hold jeg var på fik så (heldigvis) Hobbitten som en pre-teen drama. 
Vi sad længe og tænkte over hvordan vi skulle gøre det. Vores umiddelbare idé var at hobbitten ville barbere ben, hvilket den så ikke måtte for sin mor. Men så begyndte jeg og en anden så at snakke om at alle pre-teen film handler om en pige der bliver inviteret til "prom" af en highschool fyr.
Derefter fandt jeg så på at skatten som hobbitten skulle finde frem til, var det at komme til bal-nat.
Hobbitten var selvfølgelig den der pre-teen tøs, som skulle inviteres til bal.
Gandalf var highschool fyren, som spurgte Biblo om at følges med ham til ballet.
Dværgene var Hobbittens små, yngre søskende som hjalp hobbitten til balnat, på betingelse af, at de selv måtte komme med.
Dragen var så forældrene som nægtede Bilbo at komme hen til skatten(bal-nat).
Og så fik vi lige nævnt Gollum, som var en hjemløs fra Strøget. 
Ikke nok med det, sørgede vi også for at have citater med, så folk ikke var i tvivl om, hvem der var hvem.
Vi valgte så at kalde kortfilmen "Hobbitten -En uventet bal-nat".
Om aftenen skulle vi så gætte hinandens spørgsmål. Lærene gav ekstra point til dem med bedste spørgsmål osv. Vi vandt bedste kortfilm, hvilket gav ti ekstra point. Til slut havde mit hold flest point, så vi vandt en flaske champagne og håneretten det næste halve år.
Derefter hyggede vi ellers bare.

Endnu engang undskyld for at have glemt bloggen, håber at jeg husker den noget mere, men kan desværre ikke love noget!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar